Når du er klar til at få udviklet koncept og strategi omkring dit vigtigste bidrag til verden, kan du booke en strategidag.
Dit vigtigste bidrag til verden tager altid udgangspunkt i din mission, men kan både handle om et helt nyt tiltag eller hvordan du justerer dit eksisterende virke som leder eller får eksisterende ydelser eller produkter som selvstændig erhvervsdrivende ud over rampen ved at gøre noget nyt og anderledes.
Jeg har støttet med at skabe koncept og strategi omkring helt nye bidrag indenfor sundhed, kultur og ledesesudvikling. Jeg har også været med til at skabe koncept og strategi omkring lancering af en medieplatform med stor synlighed og gennemslagskraft samt hjulpet en hjertebaseret produktionsvirksomhed med at ekspandere sit marked ved at åbne døren til et større marked gennem strategiske samarbejder.
Jeg arbejder både intuitivt og strategisk i mit fokus på dig og din specifikke situation men altid indenfor en struktureret ramme, som består af, at vi begge forbereder os med en spørgeguide, før vi mødes. Herefter afholder vi strategidagen, som typisk foregår i tidsrummet 10-17. På mødet guider jeg dig igennem analyse, konceptudvikling og strategi, og efterfølgende modtager du en rapport med et resumé samt en handlingsplan.
Vi forbereder begge strategidagen , før vi mødes. Du udfylder et spørgeskema. På baggrund af dine svar forbereder jeg en dagsorden, som du modtager til gennemsyn og forventningsafstemning, inden vi planlægger hvor og hvornår vores møde skal finde sted.
Når vi mødes, guider jeg dig først igennem et "helikopter"-overblik over din nuværende situation og dine prioriteter på baggrund af dine svar på spørgeskemaet. Herefter laver vi nogle øvelser med det formål at åbne dit sind og hjerte og skabe samklang imellem de to. Du har et lukket sind, hvis du undlader at sætte spørgsmålstegn ved dine overbevisninger. Ny viden og observationer kan ikke leveres til et lukket sind. Et åbent sind er forudsætningen for innovation, forandring og transformation. Et åbent hjerte er nødvendigt for at skabe et autentisk koncept i integritet med dine behov, værdier og drømme. Når sind og hjerte er i samklang, er alt muligt. Det kræver, at du evner at kontrollere dit sind og sætte dit hjerte fri.
Jeg præsenterer dig for min analyse af din mission og dine muligheder, vi taler om din passion, profession, talenter og ressourcer samt din livsformål og lektier og din vision. Herefter foreslår jeg forskellige indgangsvinkler til, hvordan du kan skabe konceptet omkrig dit vigtigste bidrag.
Strategien handler om klarhed, mod og styrke. På baggrund af et innovativt strategi-værktøj udvikler vi sammen de fokuspunkter, der skal til for at skabe succes med dit bidrag.
Til sidst samler vi alle brikkerne og skaber planen for, hvordan du implementerer dit vigtigste bidrag til verden.
Dit udbytte af strategidagen er klarhed over koncept og strategi samt mere mod og kærlighed til at handle på det, du har besluttet dig for (som i sidste instans altid handler om mere frihed, glæde og mening). Efter vores møde samler jeg alle informationer om dit koncept, strategi og plan i et dokument, som du modtager på mail. Hvis du herefter også ønsker min hjælp til at facilitere implementeringen af dit vigtigste bidrag til verden, booker du en implementeringssession eller kontakter mig med henbik på et skræddersyet implementeringsforløb.
Min ekspertise er at
Sådan skaber vi sammen dit koncept, udvikler og implementerer strategien og gør dit vigtigste bidrag til verden en realitet.