Hvad er dine 3 unikke skridt til klarhed, mod og tillid? 



3-TRINS RAKETTEN



Jeg tilbyder et forløb, der består af 3 sessioner indenfor 30 dage. Formålet med forløbet er, at du får svar på spørgsmålene:



  1. Hvorfor er du her? Overordnet klarhed omkring din mission - formål og lektier.
  2. Hvorfor sker der det, der sker i dit liv? Forståelse for dine lektier og hvordan du håndterer dem hensigtsmæssigt i stedet for at spænde ben for dig selv.
  3. Hvordan skaber du den ønskede forandring i dit liv? Indsigt i hvad du helt konkret skal fokusere på at gøre/ikke gøre hver dag for bevidst at skabe de resultater, du ønsker i dit liv i stedet for alt det modsatte.



Helt konkret står du efter forløbet med dit helt eget unikke vejvisningskort i hånden, som viser dig - på baggrund af dine egne prioriteringer, som jeg hjælper dig med at skærpe og konkretisere - om du skal sige ja eller nej til de muligheder, livet byder på. 3-trins raketten er en genvej til at åbne for din intuition og styrke din indre ledelsesarkitektur.


Jeg hjælper dig med andre ord med at oversætte nogle meget abstrakte overvejelser om mening, formål og udfordringer til nogle praktiske handlingsanvisninger på baggrund af dine egne input om behov, værdier og drømme i livet på baggrund af grundig guidet forberedelse. Sammen formulerer vi dine 3 vigtigste livsprioriteringer, identificerer hvor du allerede lever dem, og hvor du ikke gør, og så tegner du dit eget vejvisningskort efter mine anvisninger, som du herefter har med dig i lommen, så du altid ved, hvad du skal sige JA og NEJ til for at handle i overensstemmelse med det, du prioriterer som det vigtigste i livet. 


3-trins raketten er til dig, der er "faret vild" eller står overfor en ny livsfase, har brug for afklaring af dine vigtigste prioriteringer og ønsker at åbne dit hjerte for dine egne svar, så du kan stå på et sikkert livsfundament og indreguidet, i stedet for ydrestyret, træffe de rigtige beslutninger fremadrettet.


3-trins raketten giver dig øget bevidsthed om dine uhensigtsmæssige autopilot-mønstre, hjælp til afgørende grænsesætning og indføring i en nem metode til at vælge det rette for dig, som du kan anvende resten af dit liv. Forløbet åbner for din intuition og styrker din indre ledelsesarkitektur. Min rolle er at guide og vejlede. Resten giver sig selv i processen; Du har alle svarene indeni. 


Du modtager skriftlig vejledning og spørgsmål til forberedelse forud for hver session, vi mødes online på ZOOM til session 3 gange af 1-2 timers varighed, og du har herudover adgang til skriftlig sparring med mig i de 30 dage, forløbet varer.   

Kontakt mig for yderligere informationer og indledende ansøgningssamtale her: KONTAKT




Min ekspertise er at


  • se det store billede, spotte potentialer, talenter og muligheder, 
  • facilitere mere klarhed, mod og et åbent hjerte og 
  • hjælpe med at slippe uhensigtsmæssige overbevisninger og træde ud af hæmmende strukturer.


Sådan skaber vi sammen dit koncept, udvikler og implementerer strategien og gør dit vigtigste bidrag til verden en realitet.